Vækst vækst vækst! Er det, at vækste en forretning altid en succes og et high-five? Sådan oplever jeg den danske business-verden og jeg mener det er en ganske unuanceret tilgang til vækst.

Spørgsmålet om vækst

Det har gjort mig ophidset flere gange. Og jeg har undret mig endnu flere gange. Det har sågar været årsag til komiske øjeblikke. Gennem de seneste par år, efter vi i min forretning, KFS Boligbyg A/S, har været igennem en længere periode med turn around, er jeg ofte blevet spurgt om vores vækst. Når jeg svarer ‘vi har en nul-vækst strategi’ ser de fleste mennesker mærkeligt på mig.

Forretninger er forskellige

For at vurdere om vækst er en succes eller et succeskriterie, skal man kende forretningen. Kende til kernen af produktet eller ydelsen, til DNA’et, værdier og strategien og til hvad temperaturen er lige nu og her.

Naturligvis er det en mere taknemmelig opgave, at skabe sorte tal på bundlinje med en jævn stabil vækst, end det er med tilbagegang i toplinjen eller status quo. Jeg har selv været ved roret i en butik hvor vi først gik fra 50 mand til ca. 150 mand. Og dernæst på et par år gik fra 150 mand til knap 30 mand. Omsætningen i mio. fulgte næsten antal ansatte – ikke præcist, men næsten.

Vækstudfordringerne har jeg også oplevet, da vi for nylig øgede toplinjen med 50% på bare et år. Godt nok var det ‘op ad et hul’, men ikke desto mindre, så var det vækst, der skulle håndteres.

Formålet

Hvis man vælger, at ‘kloge sig i’ om en forretning skal vækste eller ej, skal man kende de eksterne faktorer og de interne lige så vel. Derefter stille sig selv de 100 intelligente spørgsmål – og til sidst det vigtigste: Hvad er formålet?

  • Penge ?
  • Prestige ?
  • Det gode liv ?
  • Løse verdens udfordringer ?

Glemmer vi mon af og til det sidste spørgsmål..

Hånden på kogepladen

Nogle forretninger skal vækste for at have sin berettigelse i markedet og for overhoved at overleve. Så er det nødvendigvis den vej man skal og forhåbentlig er holdet sat til det! Hvis ikke, skal det skiftes. Alternativet er, at forretningen bør lukkes, før den lukker af sig selv. Nogle forretninger kan være sunde både med og uden vækst – og så kan der spilles på alle hylder.

Min påstand er, at mennesker i forretningen skal trives med forretningens strategi – ellers bliver det ikke en succes.

Succes

Hvad er succes? Min opfattelse af succes er en sund forretning! En sund forretning skal vurderes fra et individuelt og nuanceret perspektiv og mit bud er, at den er ærlig og præget af respekt mellem mennesker. Her kan mennesker trives og vokse. Der gives plads og stilles krav – og ydelsen eller produktet giver mening i det store billede. Penge er en forudsætning, for en sund forretning. En stabil økonomi ligeså. Men pengene er ikke et mål i sig selv.

Match

Heldigvis, er der mange forretninger, der er bevidste om hvorvidt de vil vækste eller ej, eller holde status quo. Så længe strategien passer til forretningen, er alt godt. Jeg ser mange, som farer derudaf, ubevidste, optændt af vækst-hypen, som vil give dem anerkendelse. Når der sker uden formål, strategi og bevidsthed, gør det mig ondt, for jeg synes mennesker skal have det godt.

WHY

Min erfaring har bidraget til flere års refleksioner og til at kigge både ud og ind i mig selv. Jeg har analyseret på mit DNA, mit formål, det der gør mig glad, mit hold, min forretning – Hvorfor er vi her i det hele taget? Samme spørgsmål har jeg stillet andre mennesker og set ind på andre forretninger.

Den 5. september 2014, skrev jeg et blogpost, der hedder ‘hvad er det vi gør‘ og det handler om gennem de sidste to år, er trenden fortsat. Mennesker omkring mig, falder på stribe med sygdom og dårligdom og ondt i livet. Jeg har flere kriser selv, forårsaget af, at jeg ikke har kunnet holde mig på sporet hele tiden – og derfor kan jeg se det.

Jeg oplever ulykkelighed, der hvor der er størst afstand mellem personers eget DNA og DNA’et i den virksomhed som beskæftiger dem de fleste af deres vågne timer. Min virksomhed’s strategi passer til min person som jeg er lige nu, for det skifter naturligvis. Blandt andet derfor er det ikke ukompliceret, men det er muligt! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Regn den ud :) *