Erkendelse

Det kan lyde negativt, at sige til et andet menneske, at livet er ensomt. Sådan mener jeg det ikke! For mig har det været en vigtig erkendelse, og jeg ser det absolut ikke som noget dårligt, men blot et faktum.

Alene med følelser

Hvorfor er livet ensomt? Du – alene – er den eneste person, der kender til dine inderste følelser, motiver og tanker. Sådan skal det være! Ikke din bedste ven, dine børn eller din partner, hverken kan eller skal vide ALT om dig.

Eksempel

Min bedstemor døde for snart 4 år siden. En dame der betyder meget for mig den dag i dag og et menneske som har været en klippe for en stor familie på ca. 50 mennesker.

Min mor mistede sin mor i en alder af 63 år. Sikke et pivilegie, at have sin mor op gennem både barndom, ungdom, voksenliv med opvækst af 4 børn og ind i pensionsalderen.

Min mor talte med sin mor i telefonen hver dag – kun med få undtagelser. Det var svært for os alle at acceptere, at bedstemor ikke længere var her. Min mor er stærk. Når noget er svært for hende, handler hun. Hun får tingene fikset – det er hendes “overlevelsesmode”. Sorgen over, at have mistet sin mor kom snigende og efter et par år havde min mor en af de svære perioder.

En dag hvor vi talte sammen i telefonen, sagde jeg til hende, at livet er ensomt. Ingen kan forstå hendes savn. Ikke min far. Ikke “os børn”. Ingen. Det skal hun finde ro med.

Min mor og jeg har talt om voren samtale sidenhen. Hun husker den sætning! Nogle gange kan det give ro, at finde sin egen lille forklaring på, hvorfor tingene er som de er…

AFA – Analyser – Forstå – Accepter

Dén sætning er blevet et af mine mantra. Måske giver det også mening for dig?

2 Replies to “Livet er ensomt”

  1. Kære Ditte

    Punkt 1 – jeg er helt enig
    Punkt 2 – jeg er helt enig
    Punkt 3 – jeg er helt enig …

    Livet er ensomt – og det kan være rigtig grimt, men det er jo også ofte i de grimme perioder man finder ud af nogle ting om sig selv.

    Finder sin identitet.

    Det er der ikke nogen andre, der kan gøre for een – det bliver man nødt til selv at arbejde med og “regne ud”

    Jeg tænker, at forbindelsen mellem krop og hjerne er vigtig.
    At det ikke kun er hjernen, der bliver stimuleret men også kroppen.
    Hvis man som jeg har fokuseret på hjernen i mange år – så forsvinder forbindelsen til kroppen.
    Jeg kan ikke mærke mig selv, vores børn eller min mand.

    Det er jeg gået igang med at arbejde på nu og glæder mig til min første yoga time på torsdag, hvor man træner bevidst med denne sammenhæng mellem hjerne og krop.

    Men det er noget, jeg skal gøre for mig selv i mit ensomme liv.

    Birgitte

    1. Kære Birgitte

      Tak for din tankefulde og rørende kommentar.

      I din livssituation, med mange års udfordringer, pres og krise – på flere forskellige alvorlige fronter – er det måske helt naturligt, at gå i “overlevelsesmode”?

      Jeg synes det er vildt sejt, at tage sig af sine udfordringer. En anden ting er, at omverden (børn, partner, familie, venner, kollegaer osv) er glade når du er. Så prioritet nummer ét må være, at sørge for det. Eller? Jeg tænker det er win win..

      Kriser udvikler mennesker. Ingen tvivl. Jeg vil gå så langt til at sige, at de er nødvendige for at mennesket i dets individuelle udvikling rykker sig væsentligt. Kriser kan selvfølgelig være mange ting… I mit seneste blogpost “noget at slås for” skriver jeg lidt om mine tanker omkring det. Svær balance. I Indien hvor jeg er pt., har mange meget at slås for. Måske så meget, at det hindrer udvikling..

      I øvrigt – så hver ting til sin tid.

      Tillykke med den gode beslutning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *