Jeg opfandt begrebet “pytkassen” fordi jeg havde brug for det. Inde i mit hoved blev det til billedet af en kasse, hvori man kan putte alle de ting man siger “pyt” til. De ting man alligevel ikke kan ændre. En måde at parkere ting på! -og acceptere dem.. Illusionen dukkede op i en periode af mit liv, hvor jeg måtte lade en masse vigtige ting falde på gulvet for at fokusere på det der var endnu mere vigtigt.

Kriser skaber kreativitet

Jeg havde behov for en måde hvorpå jeg overfor mig selv kunne retfærdiggøre – måske endda forklare – hvorfor det er okay, at lade ting falde på gulvet og sige pyt. Det var nødvendigt for mig, både arbejdsmæssigt og privat. Det var en af mine “kriseperioder”. Når jeg tænker over det nu, må jeg have rationaliseret mig frem til, at det var en god og nødvendig evne at have – som jeg alligevel ville få brug for på livets vej.

Perfektionisme

Pytkasse-øvelsen var svær for mig. Jeg ville gøre det godt – gøre mig selv og andre tilfredse – gøre “det rigtige”. I min verden hang dét, på daværende tidspunkt, ikke sammen med mit behov for pytkassen. Jeg ved ikke præcis hvordan pytkasse-begrebet dukkede op. Måske i forbindelse med en af de utallige snakke jeg havde med venner og bekendte om valg og prioriteringer – og måske i frustration over mit behov for forklaring og accept.

Individuel pytkasse

Efter jeg begyndte at bruge begrebet, fandt jeg på at lave “rigtige” pytkasser. Træklodser i egetræ, som den på billedet. Jeg har foræret et par stykker væk. Til mennesker jeg holder af – og som jeg synes trænger til et kærligt skub i pyt-retningen.

Den kan tømmes

Min pytkasse skal nogle gange skal tømmes. Ikke alt kan fejes ud til siden og parkeres. Pyt kan være, at negligere ting – og bægeret kan blive fyldt. Hver ting til sin tid!

Har du brug for en pytkasse?

4 Replies to “Pytkassen”

  1. hejsa. min navn er nicklas langborg. eg arbejder på praktikant på et bosted for folk med sindslidelser og misbrug. en rigtig pyt kasse kunne være fantastisk at få fat i, da der helt sikkert ville være brug for den. er det muligt at få lavet 1, og hvad koster den eventuelt.

    1. Kære Nicklas
      Det vil jeg gerne hjælpe med! Og det skal ikke koste dig noget.
      Hvor er bostedet og hvornår vil du have den dertil?

  2. Hej Ditte.

    Jeg arbejder på en skole for elever med autisme spektrum forstyrrelser. Jeg tænker, pyt kassen vil være et rigtig godt og konkret redskab for mange af vores elever. Kan man bestille en pytkasse – og hvad er prisen? Hvis ikke – vil du så sende mig et billede så jeg kan se, hvordan du laver den.

    Mvh Lea.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *