Det kikser stadig når nye hjem designes; for lidt opbevaring!

Måske er det fordi vi har for mange ting, og burde smide ud i stedet for at lave mere opbevaringsplads? Uanset, så bør et nyt hjem designes til dem der skal bo i det og deres livssituation.

Dovendyr

Mennesker gør det “der er nemt”! Bevidst og ubevidst.. Hvis der skal holdes orden – og det er en drøm for mange – så skal det være nemt!

Opbevaring nedprioriteres

Når et nyt hus tegnes og en grundplanen skal “gå op”, sker det igen og igen, at skabspladsen og depotrummet glemmes. I de fleste tilfælde står ønsket om meget opbevaringsplads øverst på ønskelisten til familiers drømmebolig, når de starter i processen om det nye hus. Hvorfor det så stadig er en mangelvare når huset er bygget, er tankevækkende..

Hemmeligheden om “hvorfor”

1 – Fokus er et andet

Når familier kigger på plantegninger, står opvaringsplads højt på listen fra starten. I processen sker det alligevel for mange, at de får overbevist sig selv om, at det “går nok”. Der er nemlig mange ting at fokusere på – mange ting der skal gå op og budgettet skal også overholdes. Argumentet bliver tit, at “det tager vi hen ad vejen”.

2 – Økonomi

Når der designes salgsskitser og der regnes tilbud, udgør skabsinventar og hvidevarer en stor procentdel af de samlede byggeudgifter. Netop dén økonomiske post, det afsatte beløb til skabsinventar og hvidevarer, varierer meget. Det er altså meget tillokkende for byggefirmaer der laver tilbud, at sætte budgetposten så lavt som muligt. Det er god etik, at det afsatte beløb skal være “realistisk” – altså, at man skal kunne få inventar og hvidevarer til den pågældende indretning for det afsatte beløb. Det betyder; jo færre skabe på plantegningen, jo lavere beløb er “ok” at afsætte. Således sker det, at få skabe på plantegningen giver et lavere afsat beløb og derfor lavere salgspris. Primitivt, men sandt! Der er altså tale om en helt almindelig salgsting som fordrer lidt selvbedrag hos den optimistiske køber.

Løsning

Det er relativt enkelt. Vær realistisk! Husk på hvad der startede med at være vigtigt. Var det den ekstra dyre bordplade i køkkenet eller var det en bolig der gjorde hverdagen endnu nemmere? Når jeg designer hjem, tænker jeg på den samlede opbevaringsplads. Om strygebrættet står i bryggerset, soveværelset eller i en funktionsgang, er ligegyldigt. Jeg sørger for, at putte skabe og depotrum ind alle de steder det er muligt. Med måde selvfølgelig.. Men alligevel.. Ofte er der “døde” områder på grundplanen som kan udnyttes på en smart måde. Skabsvægge kan bruges som adskillelser og vægge kan rykkes få cm for at få det hele til at gå op. Hvis man tænker sig om! Her er et par eksempler.

1 – en almindelig gang der udvides med ca. 30 cm og giver mulighed for en hel skabsvæg. Gangen ville alternativt være brugt til et maleri som pyntegenstand. I skabsvæggen kan husets fællesting som fx router, printer, tegnesager, spil, soveposer, håndklæder osv. gemmes væk. Let tilgængeligt for alle. Vi kalder det en funktionsgang.

2 – et dødt område midt i huset hvor der ikke kommer lys kan udnyttes. Måske er stedet besværligt at komme til. Det kan være et rum man går ind i gennem en skabsvæg, hvor man kan placere en del af husets teknik, brandskabet, husets server, kufferter og julepynt som kun skal frem få gange om året. Vi kalder det et hemmeligt rum.

3 – et depotrum i forbindelse med bryggerset, hvor al teknikken kan gemmes væk. Samtidig  kan rummet bruges til tørrerun for våde flyverdragter, støvsugeren kan stå på gulvet og de ekstra stole og borde til mange gæster kan være her. Vi kalder det et teknikrum.

4 – et ekstra rum i forbindelse med køkkenet. Til storindkøb af dåsevare, morgenmadsprodukter og de store køkkenmaskiner hvortil køkkenskufferne ikke er høje nok. Nogle af de køkkenmaskiner som ikke pynter på bordet, som fx brødrister, blender, elkedel osv. kan også være her. Jeg har personligt installeret nogle stikkontakter over en bred hylde i bordpladehøjde og bruger køkkenmaskinerne fra mit 1,4 m2 store rum. Vi kalder det et viktualierum.

5 – børneværelser er ofte fyldt med ting. Forældre må kæmpe sig igennem rod for at servere nystrøget tøj! Der er ikke plads til sportstasker og udstyr til fritidsinteresser. Vi laver ofte indbyggede skabe i børneværelserne. Det fungerer godt, bortset fra, at det er for lidt skabsplads. Hvorfor ikke give børnene deres eget depotrum til tøj og opbevaring osv.? Vi kalder det et kids-cab.

6 – i soveværelset skal vi ofte gemme ekstra håndklæder og sengetøj og vinterjakker, som kun bruges få måneder om året. En god indretning af en skabsvæg kan hjælpe meget – og det er en fordel hvis den går til loft. Vi laver også ofte kombinationer af depotrum, skabsgange og skabsvægge. Vi kalder det walk-through closet og walk-in closet.

Fortrudt

Jeg hader når mennesker fortryder. Dét er så ærgerligt. Spild! I øvrigt det ofte “dyrt sparet”. De ekstra skabe, haveskuret osv. bliver nemlig blot købt og bygget senere – til en dyrere pris og som regel med et dårligere resultat. Opbevaringsmuligheder skal hænge sammen med boligen. Både boligens størrelse og indretning – og det være fleksibelt, så det kan tilpasses familiers skiftende livssituation!