Mål
I forgårs mødtes jeg med en flok iværksættere på Christianshavn. Vi gik en tur og endte på Papirøen. Vi snakkede blandt andet om forretningsformer og forskellige mål. Vi talte om nogle iværksættere hvis mål er, at nå et stadie hvor de selv kun arbejder fx 2 timer om dagen.
“Ikke en værdi i sig selv”
De ord røg promte ud af min mund. Lige efter jeg havde tilkendegivet – “det er slet ikke noget for mig”. Her til morgen slog det mig, hvorfor det ikke er noget for mig. Jeg ville kede mig i løbet af kort tid. Finde på noget andet.. Et nyt projekt.. Eller flere..
Noget at kæmpe for
Jeg tænker, at det er usundt for mennesket, ikke at have noget at kæmpe for. Hvad sker der med unge som ikke har noget at tage sig til? Hvad sker der med børn der passiviseres med en iPad? Hvad sker der med ensomme ældre?
Arbejder bedst under pres
Har du nogensinde sagt det – eller hørt andre sige det? Hvorfor mon! Når man er presset, bliver man kreativ. Det er dér hvor man må analysere effektivitet – finde frem til hvilke ting der er de vigtigste. Hjernen bliver skærpet. Man udvikler sig.
For meget tid er negativt
Kedsomhed og for meget tid til at analysere på små og store ting, skaber hos mange en negativ effekt. En negativ indflydelse på livets lykke. Har man derimod to do’s som må prioriteres, bliver der ikke den samme mængde tid til at filosofere over meningsløse ting.. De ting man ikke kan ændre alligevel!
At kunne gøre en forskel
De fleste har brug for mening. At føle man gør en forskel – for en selv, for verden og for andre.
Personlighed går forud for
Noget andet er – og det er sekundært. Men den person man er, overruler et sådan mål om maksimalt at arbejde fx 2 timer om dagen. Hvis man ikke er typen på at lave ingenting, så mener jeg, at man hurtigt vil finde på nye projekter. Business, frivilligt arbejde eller andre personlige mål.
Realisme
Noget tredje er. Efter min overbevisning, er det kun i et fåtal af forretninger, at det er muligt, at drive og udvikle uden personlig tilstedeværelse i et vist omfang.
Hvad vil du kæmpe for?