Vi skal ikke være ens

Hvem tænker vi på, når vi træffer beslutninger? Tænker vi på os selv, vores egne værdier – og vores egne mål? Eller tænker vi mere på hvad der er “rigtigt” og “hvad andre tænker”? Jeg oplever mange mennesker der bekymrer sig enormt om hvad andre tænker om dem og deres valg. Jeg får billedet frem af en hjerne der er meget begrænset. En hjerne i meget stramme rammer, som ikke får lov at udfolde sig – den er meget lidt kreativ! Måske følger det tidens trend, hvor det ofte er få personer der er toneangivende og kæmpeflokken der følger efter. Se bare på begrebet “followers” – og tænk så på, hvor mange mennesker der vælger, at bruge en stor del af deres kostbare tid på at studere hvad andre mennesker gør?

Går glip af meget

Jeg bliver ked af det! Det gør mig ondt når mennesker jeg holder af, i høj grad agerer ud fra hvad andre tænker. Jeg får lyst til at skabe en modreaktion! Jeg får lyst til at fortælle hele verden, at det rent faktisk er helt okay, at vi ikke er ens. Det er ikke meningen, at vi skal være ens. Tænk hvor lidt udvikling der vil blive skabt hvis vi ensrettede vores hjerner – til både at tænke og handle ens?

Plads til forskellighed

Der skal være plads til, at være den man er. For mig er det ofte både afslappet og skønt selskab der, hvor andre mennesker hviler i dem selv og dem de er. Der hvor mennesker står ved de egenskaber de besidder, både de gode og de dårlige.

Tankevækkende

Jeg har for nylig fået en ny kollega. Vi talte en dag om arbejdsløshed… Det havde været svært for hende, at finde et job. Da fortæller den håbefulde og dygtige pige som er i 20’erne, at hun synes det værste ved at være arbejdsløs var, hvad andre tænkte om hende, da hun efter flere måneder fortalte, at hun stadig var ledig. Det gjorde et stort indtryk på mig. Fordi jeg syntes hun skulle tro mere på sig selv og skyde en hvid pil efter hvad andre tænker. Det er jo frygteligt, at det var værre hvad andre tænkte end at hun ønskede sig at komme ud på arbejdsmarkedet og gøre en forskel.

Hvad er vigtigt

De mennesker der kender dig godt, ved hvem du er og hvad du står for. Det må være dét der er vigtigt. Jeg har selv kæmpet med, at mennesker omkring mig – også mennesker jeg holder af – har forkerte opfattelser af mig og mine værdier. Jeg har analyseret mig frem til, at misforståelsen oftest skyldes frygt, uvidenhed, misundelse eller andre ting som ikke burde være grundlag for meninger. Jeg har lært at tænke “de som skal kende mig, kender mig” – og det har jeg ro med.

Accept af sig selv

For mig handler det om, at jeg tør italesætte de ting jeg er virkelig dårlig til – og de ting jeg er virkelig god til. På den måde har jeg skabt en ro inde i mig selv omkring mine kompetencer. Det vil være løgn hvis jeg påstår, at jeg ikke bekymrer mig om hvad andre tænker. Jeg er drevet af ros og anerkendelse og jeg vil gerne andre kan lide mig. Alligevel kan jeg med ro i maven konstatere, at jeg ikke lader andre menneskers opfattelser styre mine handlinger. Og dét vil jeg holde fast i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *