Åbner vi de gaver som Corona krisen kommer med?

Eller overser vi dem i forhippelsen på at nå ’den gamle normal’ –

…

Jeg mener, at vi mennesker vil skabe en kæmpeeffekt for os selv og for vores fællesskaber og samfund, hvis vi gør 20 procent mindre.

Bedre trivsel, og endda bedre økonomi – på den lange bane.

Det er jo nok ikke alle mennesker, der bør gøre 20 procent mindre. Så kald det en gennemsnitsbetragtning, som fokuserer på princippet og ikke tallet i sig selv.

2020

Der er sket frygtelig ting i forbindelse med pandemien. Og (ikke mindst) som konsekvens af vores håndtering af situationen. Dødsfald. Mennesker og familier der har gennemgået og gennemgår svære kriser. Virksomheder der har måttet lukke. Samfund der er meget hårdt ramt. Frygt, som æder mennesker op. Omstilling på omstilling – og frustrationer over fremtidens usikkerhed. En ny virkelighed tager form.

Med det in mente, skylder vi os selv og hinanden at lære af det vi har oplevet, og der er særlig én gave som jeg får øje på:

Vi bør gøre mindre!

Covid læring

Hvorfor taler vi mon så meget om, at få den gamle normal tilbage, og fokuserer meget lidt på, hvad det er meningen vi skal lære af covid-19, som sundhedskrise? Eller i det mindste; hvad vi kan lære, hvis vi vil.

Vi bør også sætte mere fokus på hvordan vi som enkeltpersoner kan forbedre vores immunforsvar – for at stå imod den nye sygdom, for eksempel. Og den næste nye sygdom. Der er meget vi kan gøre…

Klima

Covid-19 adfærd har haft en positiv effekt på klimaudfordringen. En mindre positiv effekt, efter sigende, men dog en positiv effekt. Dét er værd at bide sig fast i.

Hvad jeg her vil fokusere på, er menneskers gennemsnitlige trivsel – og den mener jeg hænger sammen med den måde hvorpå vi skal løse klimaproblematikken, på den lange bane.

Bedre trivsel vil give større overskud, og større overskud er nødvendigt for at skabe den bevidsthed, som er kilde til forandring i en mere bæredygtig retning.

Mennesker bør leve mere i respekt for naturen og i respekt for menneskets natur. Det vil give en bedre balance og en bedre trivsel. Men det kræver forandringer. Og her kan vi bruge vores erfaring fra covid-19 tiden.

Trivsel

Jeg er klar over, at restriktionerne i tiden er blevet for meget for mange, og vi savner at ses og dyrke de relationer vi holder af.

Det gode ved lock down er dog, at restriktionerne giver mere tid til egenomsorg, til at revurdere om vi er i livet som vi ønsker os, og om vi lever et meningsfyldt liv, set med egne øjne.

De tvungne forandringer kan altså være kilde til fremtidige positive forandringer. Hvis vi vil.

Flere positive konsekvenser ses når mennesker gør mindre –

• Mindre stress og travlhed har en positiv effekt på vores helbred – fysisk og psykisk
• Mere søvn har en positiv effekt på vores trivsel og helhedsorienteret sundhed
• Tid med vores nærmeste tvinger os til i øget grad at forholde os til om vi trives inderst inde
• Der er færre for tidlig fødte børn (gravide slapper mere af)
• Flere mødre lykkes med amning (mere ro efter fødslen – færre besøg)
• Børn bringer mere tid med deres familier, og det er positivt, der hvor der er fornuftig harmoni
• Et mere fleksibelt arbejdsmiljø opstår, øget kreativitet og større tilpasningsmulighed
• Opmærksomheden på det nære, fx mere tid i hjemmet, skaber tilfredshed og øger glæden ved det
• Kreativitet blomstrer når mennesker tager tid til refleksion. Deraf bl.a. nye virksomheder
• Bedre trivsel, øger produktivitet og mindsker travlhed
• Hjælp gerne med at fortsætte listen…

Forandring

Man kunne fristes til at skyde min pointer ned med flere argumenter. Fx

• det er vel godt, at have noget at tage sig til?
• Anerkendelsen kommer jo i høj grad for det vi gør..!
• Hvor skal pengene komme fra?
• Jeg kan ikke nå mine ting, hvis jeg skal bruge 8 timer i døgnet på søvn..
• Sundhedsfokus har taget overhånd.
• Med mere….

Der er jo også mange mennesker, som ikke skal gøre mindre. De skal gøre mere! De skal slå op med ugideligheden og gøre det som de gør i bedre kvalitet og med større bevidsthed. Til gavn for dem selv og omgivelserne.

Vi må øge bevidstheden. Vi kan ikke blive ved med at forbruge og forlyste os, med ressourcerne – både de fysiske og de menneskelige.

Tjen mindre. Brug mindre

Hvis vi gør mindre, så skaber vi mindre og så tjener vi mindre! Og det er helt som det skal være. Vi skal nemlig også bruge mindre.

At forbruge mindre vil være positivt for klimaudfordringerne. 20 procent mindre mad (i gennemsnit!) vil gavne sundheden, forudsat vi skærer ned på de usunde forarbejdede produkter. Mindre brændstof vil hjælpe. Vi skal skære ned på antal beklædningsgenstande. For at SLIDE op. Jeg tror også det er muligt, at skære 20 procent ned på forlystelser. Alt vil finde sin nye balance.

Ekstra søvn til vil gavne uvurderligt meget hos mange. Både børn og voksne.

Når vi tjener mindre, kan vi bruge færre penge. Og dem har mennesker i gennemsnit flere og flere af. Mere tid vil i øvrigt give muligheden for at udlicitere færre huslige opgaver, og mindre udlicitering af børnepasning.

Vi kan måske være mere produktive når vi arbejder, og i så fald behøver lønnedgangen ikke modsvare det antal timer vi skærer fra.

Øget trivsel vil spare mange penge i statsbudgettet og det er måden hvorpå den manglende skatteindtægt skal finansieres.

Til sidst skal vi måske undvære lidt af den opsparing som en dansker i gennemsnit ophober.

Et kæmpestort hamsterhjul

Vi mennesker har udviklet mange hjælpemidler.

Internettet er kommet. Vi producerer robotter og alverdens smart teknologi gør det muligt for os, at arbejde smartere.

Men den hjælp vi får fra alle de ting, som vi har udviklet, bruger vi ikke på relationer. Vi bruger ikke den tid vi sparer på det som betyder mest for os den dag vi skal herfra.

I stedet arbejder vi mere, tjener mere, producerer mere og forbruger mere – i vores kamp med os selv om …. Måske anerkendelse?

Det er i bund og grund helt kuk!

Det er på tide, at vi bruger al den viden vi har til at skabe nye normer. Vi kan skabe en ny normal, hvor vores hverdag er mere i overensstemmelse med vores natur.

Vækststrategier

Samfundets vækst-iver bekymrer mig.

Hvorfor har vi, i forbindelse med covid-19, og såmænd også mange gange tidligere, supertravlt med at igangsætte projekter, som sikrer den ønskede vækst?

Hvad ville der ske, hvis vi vækstede mindre?

Jeg mener ikke der er sund fornuft i at fremskynde offentlige initiativer, fx offentlige byggerier, før behovet er der. Blot for at sikre vækst. Det er da ikke en god bæredygtighedstanke med sund fornuft. At producere ting, før der er behov. Tværtimod.

Rigtig mange vækstinitiativer i dag er drevet af ikke bæredygtige formål og værdier. Fx at sikre sin politiske stemme. At undgå en dårlig kurve. At klare sig godt økonomisk ude i verden. Hvad er det værd, hvis en sundhedskrise ligger os ned på et splitsekund og vi har så travlt, at vi ikke lærer af det?

Bæredygtig fremtid og helhedsorienteret sundhed

Dig der læser med, tænker måske, at det scenarie jeg skitserer vil skabe en stor nedgang i økonomien.

Men måske vil det forholde sig anderledes?

Måske vil vi trives bedre og spare mange ressourcer på at behandle mistrivsel og måske vil en større trivsel skabe økonomisk fremgang hos enkeltpersoner og derved også i samfundet og i verden.

…