Er det bevidste valg og handlinger der ligger til grund for vores opførsel, eller er det vaner og tilfældigheder?  Jeg spekulerer på, om vi kunne gøre os en smule mere umage!

Penge, magt og medier fucker det hele op!

Den sætning er dukket op hos mig adskillige gange, og i flere forskellige sammenhænge. Altid i sammenhænge, hvor jeg mener, at vores incitament for vores handlinger, er usundt for os selv og for verden. Hvert fald på den lange bane.

– og yes, jeg mener ‘usundt for verden’. For det er i det helt store perspektiv vi skal se sammenhængene. Her handler det ikke om det enkelte menneske, men om, hvad der er bæredygtigt.

Hvad søger vi

Jeg ser et mønster der består i, at vi mennesker træffer mange valg for at opnå den form for succes der giver sig til udtryk ved prestige og udspringer af, at have penge og magt. Vi skaber handlinger, der giver anerkendelse for vækst, fremtoning og beslutningsdygtighed. Vi får ros.

Ser vi bort fra nutidens samfundsmønstre og fjerner det moderne menneskes anerkendelsesbehov, hvad er det så vi mennesker virkelig har brug for? Nok næppe penge og magt!

Konsekvenserne af vores opførsel, er til at få øje på! Sygdom, overforbrug, misundelse, enorme affaldsmængder, ensomhed, magtkampe og folkesygdomme. Ingen af de ting, fremmer vores lykke.

Måske er vores stræben efter penge og magt, netop en af de ting, som vi brænder os på?

Stop op

I teksten er der påstande, og derfor ryger det her subjektive blogpost direkte i kategorien ‘livsfilosofi’. Jeg har en del på hjertet, så overvej, om du vil læse videre.

 

PENGE

På trods af et land med tilstrækkelig velfærd til, at vi har nok af det nødvendige til alle, så vælger mange af os, at have travlt, for at tjene lige lidt flere penge. Opnå lidt mere succes. Få lidt mere magt. Til hvilken nytte? Jeg undres ved formålet og det gør ondt, når den adfærd forårsager smerte. Uanset om det handler om andre mennesker, eller mig selv.

Er det en indbildsk forestilling om, at lykken kommer i takt med penge nok til at indfri drømme? Vi ved det jo godt! Lykke kan ikke købes for penge..

Travlhedskampen ender vel med skuffelse?

Der er selvfølgelig mennesker iblandt os, som ikke når at komme derhen, hvor de mener, at de har tjent penge nok.. De når heller ikke at blive skuffet, og oplever så selvfølgelig ikke, at de tog fejl. De har vel valgt et liv, hvor de har søgt et mål og en mening, der ikke findes?

Usund sammenligning

Mennesker sammenligner sig med hinanden, på det økonomiske plan, som om, at det var et eller andet lykke-parameter!

Nul-vækst

Jeg har fortalt omkring mig, at vi i min forretning, har en nul-vækst strategi, med det in mente ved vi godt, at vi takker nej til en masse anerkendende ‘flot vækst’ skulderklap, og vælger en model der økonomisk kan give udfordringer. Få mennesker udtrykker forståelse.

Hvorfor siger I nej tak, når der er øget indtjening at hente?

Set fra mit perspektiv, færdigtænker de mennesker ikke cirklen, og trods forklarings-forsøg, har jeg ofte måttet opgive.

Refleksion

Hvorfor har jeg overhoved behov for, at forklare mig? Anerkendelse, selvfølgelig. Yes, jeg ved det godt! Jeg vil gerne føle en forståelse for mine valg, og introducere andre i det der for mig, er selvfølgeligheder. Og samtidig leder jeg vel efter, at forstå deres mindset. De har sikkert nogle pointer, som jeg ikke har fanget endnu.

Eksempel

For lidt tid siden havde jeg møde med en potentiel samarbejdspartner. Vi talte om udvikling af et projekt. Et jordstykke, hvorpå der kan bygges boliger, og der ligger en fin forretning ved at udvikle projektet. Jeg tror han spurgte undrende tre gange, hvorfor vi ville sælge jordstykket i stedet for også at bygge husene.

MAGT

Mange af os kan lide at have magt. At bestemme. Uanset om det er i hjemmet, i afdelingen eller som frontperson i en virksomhed. Det er ikke negativt ment. Tværtimod.

Jeg vil gerne sætte fokus på det ansvar der følger med magten! Ansvar for, at forvalte magten fornuftigt.

Ansvar

Jeg mener, at vi alle grundlæggende har ansvar for os selv, og dernæst et fælles ansvar. Uanset om der er tale om ansvar i hjemmet, ansvar i en virksomhed, eller ansvar set i forhold til hele verdens cirkelsystem.

Derfor er det vanvittig vigtigt, at vi forvalter magten fornuftigt. Vi må sørge for, at træffe sunde, fornuftige og kloge beslutninger ud fra et langsigtet og bæredygtigt perspektiv.

Mellemleder

Jeg kunne tale en hel dag om mennesker, der har det skidt, fordi de føler sig fastlåst i ledelsen fra andre mennesker. De føler sig i andres magt og vold – og der er i sig selv noget rod. Det kan være svært, at få de mennesker til at føle, at de har et valg. Det har de naturligvis, men..! Det er følelsen, der tæller hos den enkelte.

Jeg oplever specielt meget dårligdom i fx kapitalfonde-systemer, hvor alt måles og vejes og den ene mellemleder efter den anden, skal præstere tal, – ind imellem uden noget fornuftigt eller langsigtet perspektiv. Set med mine briller. I sådanne organisationer kan det være svært, som medarbejder, at finde mening. Og det kan være ødelæggende for os mennesker, hvis vi vælger i lang tid at handle imod det vi tror på – imod vores værdier.

Refleksion

Hvor stor en procentdel af ledernes tid, i store kapitalfonds-ejede systemer, bliver mon brugt på interne magtkampe, – snak, taktik og frustration?

Opsigelser

Mennesker, der vælger at udfylde rollen i en mellemlederposition, kan få det svært. Mange virksomheder er ramt af interne-magtkampe-syndrom, og i lange perioder kan det fylde enormt meget. Det får mennesker til at lave meget arbejde, som ikke er nyttigt, set fra et større perspektiv. De må bevise deres berettigelse, og kommer så til at bruge tid på en masse opgaver, som ikke bidrager til det reelle produkt. I flere situationer bliver de ‘tvunget’ til, at handle imod deres tro og værdier – det er ikke godt for os mennesker. Vi kan blive helt i tvivl om hvad der er vores værdier, og måske ender vi en dag uden at have vores egen vilje.

Mange siger op, efter langs tids frustration. Eller bliver opsagt grundet sygemelding eller samarbejdsvanskeligheder eller omstrukturering. Og så begynder heelingsprocessen. Var den smerte, eller erfaring om man vil, så bare en konsekvens af, at have udrettet noget godt og nyttigt for verden? For det første var det i så fald nok ikke endt sådan, og for det andet, og hvis det var, så gav smerten da blot en lille smule mening.

Mere dårligdom

Det paradoksale er, at jeg kunne tale lige så længe om menneskene ‘der har magten’ i systemerne, som har det lige så skidt. Jeg også selv har mine kriser og kampe, til trods for, at jeg selv bestemmer og endda ejer min virksomhed.

Jeg skrev for år tilbage lidt om samme emne – læs blogpost: hvad er det vi gør

MEDIER

Jeg ved ikke hvornår begrebet om medierne og den fjerde verdensmagt opstod. Men en ting er sikkert; medierne har fået nye spilleregler i takt med teknologiens udvikling og digitalisering.

Politik

Hvor ofte vælger en dygtig politiker, at ændre eller tilpasse sin holdning for ikke ‘at ryge på forsiden’. Er det det vi vil have? Har vi ikke netop et vist antal politikkere for, at meninger skal være forskellige og for at få netop de forskellige mening meninger frem. Hvis min antagelse er rigtig, har politikere så overhoved et valg, med det mediesamfund, vi vælger at leve i og bygge på?

Faktisk synes jeg politik er super interessant! Jeg elsker at optimere ting og drøfte hvordan forhold kan forbedres, og ikke mindst – jeg synes det er fantastisk, at gøre en forskel for andre mennesker. Og måske var det alligevel derfor, at jeg var så afklaret da Kirsten Jacobsen ringede, og mente jeg skulle gå ind i politik. Min konklusion var allerede inden samtalen var endt, at jeg ikke ville vie mit liv til en verden, hvor jeg forestiller mig, at bruge så mange kræfter på måske, at være heldig og dygtig, at flytte kun lidt.

Forbrug

Jeg besøgte Singapore først på året. Jeg boede hos nogle gode venner og de viste mig de store bygninger og de overdådige indkøbscentre, og fortalte hvordan de bare bygger og bygger og omforandrer noget relativt nyt. Vel fordi de kan? Der er penge og de har skruet samfundet sådan sammen, at det giver mening, at bygge. De store malls var halvtomme, og ekspedienterne i de dyre mærkevarebutikker stod og ventede på, at de kunne sælge et par sko til 15.000 dkk.

Jeg undres.

Byggebranchen

I min branche, er vi kendt for ikke at gøre det ordentligt og nogle mener, at en håndværker er utilregnelig. Der er helt sikkert adskillelige eksempler på, at det er korrekt, men der er også masser af eksempler på det modsatte.

Hvad hører vi om i medierne?

Hold kæft penge

Har man penge, så kan man få… lyder det i en børnesang. Sådan er det også med medier og historier. Og det er ikke annoncekroner jeg tænker på. Jeg tænker derimod på, hvor ofte der er historier, som ikke ser dagens lys, fordi en virksomhed jo ‘ligger mange penge’. Eller hvor ofte, at nogle virksomheder betaler en urimelig forbruger for, at holde mund. Fordi det er det klogeste. Det modsatte er dyrere. Er det ikke skræmmende, at medierne og pengene får lov, at bestemme den slags adfærd?

Lovgivende magt

Politiet bliver også målt og vejet, og de skal levere og alle beholde, deres berettigelse. Meget er det, er helt sikkert super fint, men når jeg bliver vidende om, at det er almindelig brugt, at opsøge lokationer, hvor det er alment kendt, at der er grupper med hash, så er det der man svinger forbi, når kvoten skal opfyldes. Det giver nemlig lige så meget i ‘målingen’ som det gør, at lave en større narkotika-fangst.

Jeg undres.

Randers

I tre år har jeg arbejdet med at lave en skrivelse med forventningsafstemning til slutbrugere i byggebranchen. Det handler om murværk, og dets tekniske og kosmetiske egenskaber. Den ild blev tændt, da jeg tabte en retssag mod nogle kunder. I det danske retssystem, på trods af, at det murværk, vi var uenige om, ikke kunne udføres bedre eller pænere. Det handlede udelukkede om penge, og det blev endelig bevist, da søn og svigerdatter i familien skulle bygge året efter, og ønskede den samme sten, samt samme firma og meget gerne samme håndværkere.

Det er komisk.

Hjørring

Et andet meget kedeligt, men godt eksempel kommer her. I foråret bliver jeg kontaktet af en journalist. Lørdag midt eftermiddag. Jeg står i København, lige kommet hjem efter en god produktiv arbejdsdag og glad i låget efter en cykeltur i øsende regnvejr. Journalisten foreligger mig et hold kunder der er utilfredse, fordi det er nødvendigt, at de får solceller på deres tag, for at opfylde energikravene i dagens Danmark.

Jeg har sat penge af i budgettet – de vil faktisk få en del af det afsatte budget tilbage, fordi vi ikke behøver så stort et anlæg. Vi er kommet med oplysningen om solcelle-behovet alt for sent i processen, og det er noget rod. Vi har tilbudt dem en ekstra god pris på solcellerne, men de er ikke tilfredse. Jeg taler med journalisten og beder ham om spørgsmålene på mail, og beslutter mig derefter at svare grundigt, så han kan fremstille sagen nuanceret.

Men hvad er ‘den gode historie’ og hvad sælger? Journalisten er selvfølgelig undskyldt, han har formentlig en kvote eller et måltal han skal opfylde, og så er resten mindre vigtigt. Sagen blev i hvert fald fremstillet med en meget ked-af-det-mor på forsiden og et gammelt billede af mig, som selvsamme medie havde brugt til en succesfortælling omkring, at vi bygger menneskers drømme.

Alle mine kræfter på det fyldestgørende svar var spildt, familien er endnu ikke lykkelige for deres hus, fordi de vælger at lade solcellebehovet ødelægge oplevelsen som ellers, med deres egne ord, har været super god. Vi er kede af det i forretningen, på grund af konflikten og der er ingen vindere.

Medier!

Jeg ønsker inderligt en udvikling, hvor vi mennesker tænker mere langsigtet og bæredygtigt, når vi agere overfor os selv, vores omgivelserne og verden.