“Ingen har sagt at livet skal være nemt”. De ord har jeg sagt til mig selv mange gange. Og til andre! Jeg har brugt dem som en form for forklaring på, at modgang er naturligt og må forventes af alle og enhver.

Hvad fokuserer du på?

Jeg ved de ord og den opfattelse har hjulpet mig selv i situationer som jeg har haft svært ved at se ud af. Hjulpet mig til, at se på den lyse side af en udfordring og til, på bagkant, at fokusere på hvad jeg har lært frem for hvad der var svært.

Virkelighedsopfattelse

Jeg vil påstå, at jeg med de ord har bidraget til, at mennesker omkring mig har fået en mere realistisk opfattelse af virkeligheden. Ved at afstemme forventningerne til livet. Og det er måske netop det vi skal øve os i?

De primære behov er dækket

Det er længe ovre den tid, hvor mennesker i vores samfund måtte kæmpe for at få dækket de primære behov. Der er ikke længere nogle kampe der død og pine skal kæmpes for at morgendagen består. Måske har det gjort os dovne – og givet os nogle urealistiske forventninger til livets indhold?

Forventninger til hvad vi skal opleve, til hvad vi skal præstere – forventninger til vores børn, ægtefæller, kollegaer – til alle de mennesker vi omgiver os med.

Med “forventningerne” følger en virkelighedsopfattelse. En opfattelse af, hvem vi er og hvad vi er.

Ting bliver som man siger de bliver.

Realisme

Hvis den reelle virkelighedsopfattelse ikke stemmer overens med virkeligheden skabes en utryghed. En ødelæggende utryghed fordi at tingene ikke passer sammen. Ting der ikke passer sammen giver ubalance, frustrationer. Udfordringer der ikke kan løses – stress.

Tør vi være ærlige overfor os selv? Tør vi se virkeligheden i øjnene og italesætte forventningerne – de realistiske forventninger. Eller sker det ind imellem, at vi blander virkelig og fiktion sammen – og spreder utryghed med alle “forventningerne”. Alle de forventninger som ikke kan indfries. De forventninger som ikke bliver italesat netop fordi de er i overensstemmelse med ren fiktion.

Tryghed er et must

En realistisk tilgang til livet og til forventningerne – mod til at italesætte og til at stå ved hvem og hvad vi er – det vil skabe tryghed. Tryghed er en forudsætning for lykke og balance – og for at kunne præstere. Tør vi? Har vi modet?