Jeg hader når valg ikke er bevidste! – og det var det ikke, da jeg fik prioriteret al min tid til at foretage mig noget spontant fra.

Kalenderhelvede

Efterhånden som opgaverne i mange år har været langt flere end jeg kunne nå, er jeg blevet SÅ snu til planlægning, at jeg har opbygget lange overskuelige to-do-lister på både på private ting og firma ting, og derfor kan jeg nemt fylde hullerne i kalenderen ud, med en opgave som matcher hullet! Snedigt, ik?

Skal jeg indrømme noget der er lidt pinligt, så har listerne også rummet ting som; husk og ring til den og den, husk og skift pære i lampen i stuen, husk og køb en gave til barnedåb om 14 dage – altså små ting, som ville have været hurtigere at fikse, end at skrive det ned og flytte rundt på prioriteterne. Og så et ton af idéer! Ting der skal opleves, sættes i gang, mål der skal nås – og meget mere…

Tandhjul

Der er stadig flere opgaver end jeg kan nå – og som et andet tandhjul, så er det sådan, at jo tungere læsset bliver, jo hurtigere løber hjulet. Vildt effektivt!! – men alligevel ikke det, som jeg synes, er det fedeste i verden!

Problem

Konsekvensen af min fantastiske plan blev, at mennesker som jeg skulle kontakte, fede arbejdsopgaver, sjove weekendture med vennerne, spændende netværksevents, en hyggelig familiemiddag alt sammen føltes som ‘et problem’ for mig. En belastning. Noget der skulle ‘fejes af banen’. Jeg kunne ikke acceptere den begrænsning der ligger i TID – og forsøgte at snyde mig til mere. Det har alt sammen været fint, men fornøjelsen ved den enkelte ting er nu steget voldsomt ved, at det ikke alt sammen er ‘udfyldte huller’!

Hvorfor?

Jeg har analyseret lidt på, hvorfor det blev sådan – her her kommer de 3 primære årsager

  1. FOMO. ‘Fear of missing out’. Bange for at misse en oplevelse, begær efter mere, sulten på livet..
  2. Ét liv. Tanken om, at hver dag skal leves som var det den sidste. At ‘maxe ud’ og få mest mulig udbytte.
  3. Frygt. En frygt for ikke, at gøre tingene godt nok. Behov for anerkendelse. Andres vurdering eller mest mine tanker om andres vurdering.

Livskvalitet

Kvalitet er vigtigt for mig. Frihed er vigtigt for mig. Det blev sådan, at efterhånden som problemet voksede, så gik kvaliteten ned og friheden blev mindre.

Omvendt

Jeg har efterhånden fået vendt tingene rundt. Hvert fald, for det meste. Lært at sige ‘jeg er optaget’. Lært at skabe huller eller spontantid, som jeg vil kalde de huller, der ikke fyldes ud på forhånd. Det gør, at jeg kan klare udfordringer som opstår pludseligt, når ting tager længere tid end forventet. Det giver spontantid til at opleve dét, der kommer ind fra højre. Spontantid til løbeture, ekstra søvn, morgendagens arbejdsopgaver, skrive tekster og tænke over alle de gode mennesker, jeg har i mit liv. Jeg har også fået muligheden for, at invitere venner spontant – og opdaget, at ikke så mange af dem har u-udfyldte huller. Det har givet mig alenetid, en form for ubetalbar refleksionstid <3

Jeg tror det er sundt, at være på vej! Men når der er travlt og vi løber stærkt, kan vi måske med fordel spørge os selv; Hvorhen?

 

 

2 thoughts on “Spontantid

  1. Hej Ditte
    Og nu fandt du så tid til en blog! (men måske ikke en dum måde at reflektere for at holde snuden i sporet mod tid til spontanitet).
    Du er sej, og har et godt hjerte – så du skal nok nå, ligepræcis det som du drømmer om i dette liv.
    Ha´ en lækker tirsdag (udtrykket lånt fra ….Ditte).
    Hilsen Claus
    PS. Hvis du/I skal have en på opleveren, og på livsfilosofien til jeres næste firmaarrangement – så skulle du booke ham her: roagerolsen.dk

    • Kære Claus

      Tak for din søde besked.

      Tiden er der og alt er prioritering. At skrive hjælper mig nemlig, som du selv er inde på. Med livets store spørgsmål, – om retning og værdier og mening – og en masse andet. Så den er godt brugt herinde. Mit lille frirum 🙂

      Mht. et godt hjerte, så er du også heldig med at have sådan et. Og livserfaring. Og mod til at bruge den. Tak for at dele med mig ind imellem – det er fedt!

      Ham Roager ser ud til at have gode budskab. Det kunne godt være noget til engang. Tak for tippet.

      Vi ses – og ha’ en lækker onsdag (om lidt) (-;

      Hilsen Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *