Stop nu med at råbe ‘flere kvinder på topposterne’! Jeg forklarer her, hvorfor det vil give mening, at fokusere på kønnenes fantastiske forskelligheder, frem for at jage misforstået ligestilling.

Kvinde-kategorier

Forleden på vej til Norge faldt jeg over en artikel i Børsen med overskriften

“på 10 år: 0 pct. stigning i antal kvindelige topchefer”

Antallet af kvindelige topchefer debatteres og jeg har indtil nu holdt mig ude af ‘flere-kvinder-i-ledelser’ debatten. Jeg synes på en måde, at den er uinteressant. Netop fordi snakken går på køn. Alligevel optager den mange mennesker, og jeg har oplevet kvindelige venner som synes godt om, at der findes kvinde-kategorier ved prisuddelinger, selvom der ikke er tilsvarende mande-kategorier – og mennesker der synes, at der skal vedtages kvote-regler, så vi får flere kvinder i netværksgrupper, bestyrelser, ledelser og så videre.

Personligt er jeg ikke meget for regler.

Jeg synes det er langt federe, at deltage i en bestyrelse fordi jeg er kompetent til opgaven, og ikke fordi jeg er kvinde. Jeg ville for eksempel gerne vinde prisen for ‘årets nytænkende leder’ og være fri for for ‘årets nytænkende kvindelige leder’.

Det er paradoksalt, at der i flere sammenhænge findes kvinde-kategorier, men ingen mande-kategorier. Er det ligestilling?

Kulør på bestyrelsesmøderne

Der er mænd der råber på ‘flere kvinder til gruppen’. Dét er der ’stemmer’ i. Dét er moderne. Dét er ‘det rigtige’. Det giver ‘likes’, og det er måske endda ved at blive en norm. Andre mennesker, som gerne vil opleves med samme holdning, fodrer debatten, og kvinder som drømmer om et lederjob bakker op. Så ruller det…

Jeg forstår udemærket, hvis mænd oplever, at det sætter kulør på bestyrelsesmøder, når kvinder deltager. Jeg forestiller mig, at jeg ville have det på samme måde med mænd, hvis jeg havde prøvet at deltage i et møde med udelukkende kvinder. Det er dog helt andre instinkter der er i spil her! (-; Netop de instinkter der i al almindelighed gør, at vi godt kan lide at tilbringe tid med det andet køn – og det er en gnist, som vi ikke hverken kan eller skal undereliminere. Tværtimod er det interessant, at forsøge at udnytte de ressourcer der ligger gemt her. Et potentiale der kan udnyttes med en frugtbar sammensætning af mennesker.

Kønnet spiller en rolle, klart!

Vi vælger vores fokus

Det er interessant, at udfordre vores primære fokus på kønnet. Det er interessant, at tale om gode match mellem mennesker og behovet for at udføre et stykke arbejde – herunder muligheden for, at udnytte de udprægede kvindelige styrker og de udprægede mandelige styrker – og det fine sammenspil ved at have begge køn repræsenteret i en gruppe af mennesker.

Hvis formålet i stedet for ‘den rette sammensætning af mennesker’ er, at have tidens mest korrekte kønsfordeling på papiret og at brande virksomheden med afsæt i det, så bliver handlingerne formålsløse og debatten uinteressant. Den tilsyneladende gode hensigt er rent bluff og det er da nedslående.

Kønnet er naturligt en del af personprofilen, men ikke det primære.

Hvad med at fjerne fokus fra køn og i stedet koncentrere os om kompetencer og gode match?

Øget bundlinje

Formålet med at tiltrække flere kvinder i topledelser, er formodentlig (og forhåbentlig) øget profit?! Dét er interessant og det giver i høj grad mening, at snakke om hvilken personprofil der matcher et job og hvilken kombination af mennesker der skaber produktivitet og øger profit. Tænk, hvis dét fik mere fokus? (Læs: Kønnet er en del af den profil)

For eksempel

“det her job kræver de her kompetencer og i den her gruppe ville en kvinde – som tør bruge hendes kvindelige styrker – kunne gøre den største forskel.”

Da ville kvinden blive tiltrukket af jobmuligheden. Hendes kompetencer og primære præferencer kommer i spil. Hun vil trives. Missionen vil lykkes.

Det kræver mod af virksomhed og kvinde at tale om styrker og svagheder ved de udprægede kvindelige kompetencer. Specielt at italesætte svagheder og normalisere deres tilstedeværelse. MOD er efter min oplevelse en mangelvare, som også er interessant at drøfte. Det må blive en anden gang.

Vores land har vedtaget regler om kønsfordeling i ledelser. Erhvervsstyrelsen har den 1. marts offentliggjort en undersøgelse herom – læs her og PWC forklarer her om undersøgelsen og en smule om reglerne.

I arbejdet med at efterleve de regler, kan vi med fordel dreje fokus på øget potentialeudnyttelse, frem for blot at snakke kønsfordeling.

Ligestilling betyder lige rettigheder

For at behandle dine børn ens, skal du behandle dem forskelligt. For de er ikke ens. Det ved vi og dygtige opdragere forsøger på bedste vis, at imødekomme det faktum. Det samme gør sig gældende med mænd og kvinder. Vi SKAL ikke sammenlignes, vi ER ikke ens og vi SKAL ikke være ens.

Jeg besøgte Wikipedia for at genopfriske definitionen på ligestilling, som kommer her

“Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet. Den kræver bl.a. en lige fordeling af magt og indflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, arbejde og udviklingsmuligheder på arbejdet, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, delt ansvar for hjem og børn og frihed fra kønsrelateret vold.

I Danmark og mange andre lande betragtes ligestilling som ønskværdig, men på en række områder mangler ligestilling endnu.”

Lige muligheder betyder vel ikke, at der skal være ligelig fordeling. Jeg tror ikke vi blev skabt som mand og kvinde, for at være ens. Det naturlige er vel, at vi bevarer vores udprægede mandelige sider og vores udprægede kvindelige sider. Så kan vores forskellighed komme fint i spil – og så er alt godt!

Nu hvor vi selv vælger, at presse den udvikling igennem med love og regler, så lad os rette fokus derhen, hvor vi kan skabe værdi – og vigtigere; mennesker i balance.

Slap af og vær kvinde

En arbejdsplads må tage det sure med det søde. Alle fordele har en bagdel – og en kvindes styrker har det også. Hvis de arbejdsopgaver som kvinder typiske er dårligere til end mænd bliver italesat, normaliseret og forsøgt udført af andre ressourcer, så kan alle slappe af med deres styrker og svagheder, mennesker vil trives, resultaterne vil følge efter – og en langsigtet holdbar virksomhedsstruktur vil udforme sig.

Det er sat på spidsen, men pointen er, at vi vil udnytte potentiale bedre, hvis de kompetencer som ikke er til stede, bliver italesat. Fordi det skaber tryghed. Bonus ved tryghed er, at de fleste mennesker vil forløse skjult potentiale og derved tilegne sig flere kompetencer.

Vi kan ikke skabe mirakler alene. 

Egen erfaring

Jeg udfører en del af mine opgaver dårligere, end den mandelige udgave af mig ville gøre. Jeg vil forsøge med en simpel forklaring.

For eksempel er mit fokus mere på trivsel end på business. Andres følelser går i maven på mig og det gør, at jeg er afhængig af ,at være dygtig til at balancere den evne, eller svaghed om man vil.

Nogle af mine største og dyreste fejl har årsag i den realitet. Og de største successer ligeså. Jeg forsøger at dække mig ind med komplimenterende kompetencer – og nogle gange går det bedre end andre gange.

Gule ballerinaer

Da jeg startede i byggebranchen mødte jeg en kvinde i et konkollega-firma. Hun havde nederdel på. Og sort habit. Jeg var 19 år på det tidspunkt, og jeg besluttede mig for, at jeg ikke vil have arbejdsuniform. Ikke, at jeg har noget imod en sort habit – jeg ejer vist selv to – men udstrålingen af uniform og ‘jeg må hellere passe ind’, bryder jeg mig ikke om.

I forlængelse af mit oprør i konfirmations alderen, hvor jeg bar en flaskegrøn kjole, blev det min stil, at klæde mig som det passer mig. Lige fra hullede jeans og hvide sneakers – til kjole og stilletter. Jeg er til begge dele og det skal der være plads til.

Jeg husker mit besøg hos landmanden der skulle bygge hus. Jeg havde ikke på det tidspunkt gummistøvler bag i bilen og jeg troppede den dag op i gule balarinasko. Det var ikke et godt valg til markvandring – og så lærte jeg det!

Det sjove ved historien er, at kundens og min relation blev god. Jeg var mig selv. Det giver respekt. Og så blomstre relationer. Tankevækkende og logisk.

Vær nu bare dig selv

I maj måned sidste år, havde jeg en snak med en god kammerat. Han driver en butik med ca. 35 mennesker. På daværende tidspunkt gik han og tumlede lidt med sin ledelses stil. Vi talte om hvorvidt det var klogt af ham, at investere i den bil som han havde drømt om og nu havde råd til – og om hvordan han lærte at spørge mere ind til medarbejderne.

Han havde naturligvis øget trivsel, mere stabilitet og øget profit i fokus.

Den korte version af mit svar er, at han selvfølgelig skulle købe bilen og at han skulle stoppe med at tænke, at han skulle foregive at være en anden end han er. Han interesserer sig ikke for medarbejdernes private sysler og det er vigtigt at han forstår, at han er hundrede procent god som han er.

Mange mennesker søger at kopiere andres opførsel og bliver spejlbilleder. Og så bliver det sgu svært for os alle! Kvinder i habitter og mænd der skal interesserer sig for weekendens børnefødselsdag!

Mænd kan være forbilleder

Hvis mænd ville stoppe med at gå i kvindens fodspor, så kan det være, at kvinden naturligt stopper med at rende i mandens. Det må ikke komme bag på os at mænd og kvinder ikke er ens. Kvinder skal TURDE bruge de udprægede kvindelige styrker og mændene deres styrker. Vi skal skabe følelsesmæssig frihed til, at det sker. Det halter så sandelig begge dele, ud fra mine oplevelser.

Hvis vi kombinerer evnen til at være os selv, men den psykiske frihed til at være i kontakt med henholdsvis de kvindelige og mandelige styrker og svagheder, så vil den forkludrede ensrettethed blive løsnet op, og vi vil opleve et uudnyttet potentiale komme til syne. Det kræver indsats fra alle parter, vaneændring og en anderledes snak om køn, hvor fokus er på de gode elementer i forskelligheden frem for den sammenblandingen jeg ser med ligestillings-ordet og det, at behandle ens.

10. klasses opgave

Sammen med en tæt veninde fik jeg mit første og eneste 13-tal i 10. klasse, da vi skrev en projektopgave om kvinderne gennem de sidste 100 år. Det var ved årtusindeskiftet og kvindernes stemmeret og ligestilling med mændene var bærende elementer i opgaven.

Jeg husker billedet på forsiden af vores opgave, hvor en kvinde forsøger at trænge ind i en mindre gruppe af mænd der står tæt og taler sammen. Under billedet havde vi et citat, som jeg ikke husker ordret, men hvor essensen er, at kvindernes ligestilling med mændende ville være den største revolution, som verden til dato har oplevet, fordi den omfatter alle aldre, køn, klasser, kulturer og så videre.

Den underliggende pointe var – og er – at det aldrig vil ske! Min pointe her er, at det ikke skal ske. Ligestilling og lige muligheder er bestemt positivt og værd at forfølge, men kun med det in mente, at vi ikke skal kæmpe for at blive ens. Lige muligheder for mænd og kvinder er på nogle områder forskellig behandling, – netop fordi vi ikke er ens. Det er jo også kun kvinder der kan føde børn.

Til dig der ansætter og bygger organisationer… 

… brug en kvinde hvis dét er løsningen. Og en mand hvis dét er løsningen.

Så er vi fri for den her forkludrede snak om køn!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *