I begyndelsen af året sagde min kæreste, at han havde en fornemmelse af, at vi ville få et barn i 2019. En forårsmorgen overraskede livet os begge. Han fik ret. Vi skulle være forældre!

I dag er der knap 8 uger til termin og den sidste uge i året har jeg blandt andet brugt til at reflektere over mine graviditetsoplevelser, som jeg har valgt at beskrive her på bedste vis.

Det er en svær opgave, for de er endnu ikke bearbejdet. Jeg tænker alligevel, at inden længe afløses graviditeten af fødslen, og så falder graviditetstankerne i baggrunden. Derfor; nu.

Lykkelig

JA – det er lykkeligt, for mig, at være gravid. Selve meningen med livet vises i sin tydeligste form. Jeg er dybt taknemmelig over, at vi får lov til at opleve at skabe et nyt liv. At opleve graviditet og fødsel. Den ubetingede kærlighed, som kun forældre kan have til børn og dét at opdrage og danne et menneske.

Vi glæder os begge to til, at livet bliver beriget med noget der er større end os selv.

Graviditeten har været både lykkelig og uperfekt. Og dét er perfekt. Det ved jeg. Så dét forsøger jeg at sige til mig selv, alt i mens mine følelser kan beskrives som glæde og tristhed og forvirring.

Glæde og ønske

Vi var glade. Meget glade. Begge to, lige fra starten.

Det har været min hidtil største bekymring, om jeg ville få børn. Og det har været mit største ønske. Jeg har italesat det således, at forældreskabet ultimativt må være den største oplevelse af alle.

Faktisk skal vi ikke længere end knap et år tilbage, hvor jeg i Buenos Aires går og taler med venner om bekymringer i en generel kontekst. At de bør udkrystalliseres, noteres og elimineres. Det gør jeg så.

Her i december fjernede jeg den største bekymring fra listen. Nu er kun den næststørste tilbage, og sådan er det i livet. Det er altid ’en største’ bekymring.

Bagage og irrationelle følelser

Ved hjælp af fertilitetsbehandling blev jeg gravid for ca. 7 år siden. Jeg mistede barnet indenfor de magiske ’12 uger’. Termin var 4. december og jeg tænker på det hvert år når vi rammer den dato. Bagagen har påvirket mig følelsesmæssigt.

Jeg har ubevidst tænkt at ’det vil blive svært’. Selvom jeg rationelt godt vidste, at det ikke burde blive svært at få et barn med den livsstil jeg har skabt. Alligevel kom graviditeten bag på mig. Det var et nyt virkelighedsbillede.

Fra starten har mine følelser været, at dette barn var kommet for at blive. Alligevel har jeg været angst for at miste det. Jeg synes, at jeg har håndteret bekymringen godt, og jeg ved at min kæreste ikke har helt den samme oplevelse.

Jeg forstår ham godt. Hvor jeg før var meget rationel er det som om, at det irrationelle i perioder får overtag i mig. Specielt om aftenen når energien er lav og jeg bliver ramt af træthed som aldrig før.

Jeg kommer ikke til at elske sofa’en og det lavere energiniveau. Jeg elsker at arbejde og opleve og jeg synes det er kedeligt at se fjernsyn. Jeg har prøvet. Igen. At vænne mig til sofa og fjernsyn. Og det virker ikke for mig.

Jeg savner løbeture. Og letheden i kroppen. Energien. Også selvom jeg ikke er blevet tyk. Hvis jeg selv skal sige det.

Identiteten ændrer sig

Graviditet er en form for naturlig livskrise tror jeg. Måden hvorpå jeg nu ser mig selv og anskuer mit livsperspektiv, er anderledes end før graviditeten, og måden hvorpå andre anskuer min person, er også anderledes.

Jeg har en oplevelse af, at min omverden begyndte at se anderledes på mig tidligere end jeg gjorde. Jeg ved ikke om det reelt forholder sig sådan. Måske har omverdenens ændrede syn været med til at skabe identitetsforandringen. Og måske er der en mening hermed.

Samtaler går fra ’hvordan har du det’ til ’hvordan går det med maven’. Måske er det meget godt, for en stor del af tiden ville mit svar have været ’jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg har det’.

Jeg har tænkt og sagt, at maven vokser og så er alt vel godt. Eller er det? Jeg ved det ikke. Alt er ‘første gang’.

Relationer

Med identitetsforandring følger forandringer i relationer. Når vi mennesker tænker på et andet menneske, parkerer vi så mennesket ved de tanker vi gør os om deres tilstand?

Jeg har savnet snakke, der ikke handler om graviditet. Specielt med mine kvindelige relationer. Det er som om, at mænd fokuserer knap så meget på det nye liv.

Til tider har jeg følt, at nogle af mine relationer er længere i tanken og glæden, end jeg selv har været på tidspunktet.

Det er smukt skabt, at der er 9 måneder til at vænne sig til forældrerollen. Og at de fysiske og psykiske ændringer pågår i en glidende overgang.

Uddannelse

Oplæring i forældrerollen starter allerede den dag nyheden om graviditeten fortælles. Her begynder andre at dele deres fødselsberetninger og tanker om forældrerollen og hvordan det i det hele taget var og er for dem.

Tak derude, for at give os den fineste uddannelse!

Tak til det Danske sundhedssystem for scanninger, lægesamtaler og jordemoder- samt sundhedsplejerske konsultation.

Vi er et oplyst folk, og muligheden for at søge information om stort set alt, stiller høje krav til informationsniveauet. Vi har mødt kompetent personale og et system der tager højde for næsten alt.

Gennem graviditeten har der nærmest konstant været ‘et svar’ at vente på. Med de fordele og ulemper der medfølger. Rejsens rutsjetur bliver mere festlig, om man vil.

Sådan er det, når du åbner en dør. Der vil altid være et eller andet inde bagved.

Velfærdsdanmark

Jeg prioriterer sjældent at ’læse op’ på ting inden de skal foregå. Det er blevet en del af min indgroede tidsoptimeringsadfærd.

Jeg har fundet ud af, at de fleste andre gravide sætter sig grundigt ind i systemet, og derfor forventes det på en måde til lægesamtaler, jordmoderkonsultationer og scanninger.

Der er utallige sjove episoder at berette om. Min kæreste er klart den, der er bedst til at underholde med vores oplevelser.

Lige fra de tidligere scanninger på privat klinik, hvor jeg selvfølgelig havde booket en tid så tidligt, at vi gik derfra med meldingen om et fint lille foster, men endnu ingen hjertelyd.

Til lægesamtalen var jeg på ingen måde forberedt på urinprøve og behovet for alle de oplysninger om min kæreste, som jeg ikke havde med.

Ansigtsudtrykkene når vi har fortalt, at vi bor to steder, og undren da vi ikke ved første samtale vidste hvor vi ville føde.

Jordemoderbesøg nummer to, hvor de spurgte hvad vi ville tale om, og hvor vi begge kiggede på hinanden og så spørgende tilbage på de to jordemødre. De besluttede at det skulle handle om amning.

Vil du amme? Er du nervøs for at amme?

Det satte da tanker i gang!

Jeg er hjerteopereret og derfor følges vi ekstra tæt på sygehuset. Vi har mødt enormt dygtige mennesker og det er magisk hvad de kan med deres udstyr.

Vi er meget taknemmelige over den hjælp vi er blevet mødt af. Til trods for et resultat af både tryghed og utryghed på en og samme tid.

I Aalborg har vi noget der hedder ’hånd om barnet’. Det er fem før-fødsel forberedelsesgange og 5 efter-fødsel samtaler. Alle foregår på et hold og det er samtidig det hold der bliver den kommende mødre gruppe. Efter vores online tilmelding, blev vi glemt og nu venter første møde 5 uger før termin. Jeg satser på at gå over tid.

Vores videnssamfund, hvor vi er vant til at kunne slå det hele op på google har foranlediget systemer hvor vi forsøger at oplære alle i alt. Dét kan være svært at nå på et menneskeliv.

Tom kalender

Jeg går ind i 2019 med en håndfuld aftaler i januar. Måske to.

Jeg glæder mig og jeg har tanker om de ting, som jeg måske kommer til at kunne gøre. Projekter jeg vil føre ud i livet. KFS. Klub Hjem. Bøger. Refleksionstid. Skriveri. Mennesker jeg vil bruge tid sammen med. En lejlighed vi vil renovere. Haveprojekter. Rejser.

Alt sammen afhængig af hvordan vores nye tilværelse bliver. Og med kærligheden som vigtigste prioritet.

Som selvstændig og med et uafbrudt passioneret arbejdsliv i godt 15 år, er det sgu alligevel underligt med en halvtom kalender. Og sundt.

Inden termin

Fødslen er spået til den 20. februar. Jeg håber at gå tiden ud. Og måske gå lidt over tid. Jeg vil gerne lære lidt om fødslens faser og gøre mit bedste for, at det bliver en god oplevelse.

Jeg vil også gerne nå at skubbe nogle arbejdsprojekter i gang, og afslutte et par stykker i januar

Den kommende weekend er sat af til at købe dyne, puslepude, autostol, seng og barnevogn – og ? Vi har ikke købt noget endnu, og jeg glæder mig til den del.

Jeg skal også have sat mig ind i barselregler og aftale med mig selv hvordan det skal være.

Jeg vil nyde at have selskab alle døgnets 24 timer og glæde mig over at kunne knappe min kærestes vinterjakke og at jeg har arvet et skammel fra min bedstemor, så jeg kan sidde ned og tage sko på.

Rejsen

Jeg synes graviditet er en rejse. En lang rejse med varierende opgaver, både gode og dårlige. En rejse, af de helt særlige slags. Konstant opleves nye indtryk. Nye smagsoplevelser. Appetitten ændres, konditionen er forandret, nærmest før der er en positiv graviditetstest. Søvnen bliver anderledes og parforholdets indhold ændrer karakter.

Helt specielt ved denne rejse, er varigheden. En livslang rejse er begyndt.

Vi glæder os – og vi vil gøre os umage.

Nytårsfest

I aften skal vi fejre nytårsaften sammen med godt 25 mennesker i en lejlighed ved Kongens Have. Jeg glæder mig og jeg har sparet på energien, så jeg forhåbentlig har god fysik minimum til midnat.

Sådan et lille nyt menneske bruger en del energi. Og jeg tror at der er en mening med, at jeg allerede nu skal lære at det ikke længere er mig selv, der sætter dagsordenen.

Det hele er én smart forberedelse på forældreskabet!

Herfra ønsker jeg til alle et meningsfuldt 2019 med masser af kærlighed og glæde

Godt Nyt År <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *