For år tilbage besluttede jeg, at min far og jeg en dag skulle dele en oplevelse ud over det sædvanlige…

Refleksion

Oplevelsen skulle blive et symbol på det vendepunkt, hvorfra vi kan se tilbage på årene med turn around og generationsskifte. Det blev Rusland på snescooter. Refleksionstid i vildmarken. Vi kom hjem for en uge siden – en flok på 7 skønne mennesker. Suset sidder stadig i kroppen! Det ryk det giver, når snescooteren passerer 100 km/time over en isdækket sø og den prikkende fornemmelse i kroppen efter finsk sauna og et dyp under isen.

Ord kan ikke beskrive

Følelserne omkring den tur er ubeskrivelige. Nok om det! Formålet med dagens blog post er, at dele tanker og erfaringer om generationsskifte. For ca. 1 år siden talte jeg om generationsskifte til et arrangement hos Business Rebild, og på den efterfølgende feed back erfarede jeg, at mennesker havde fået brugbare input.

3 steps

Et af mine mantra lyder således; det går sjældent som planlagt, men det er godt at have en plan! Accepten af, at planen ændres løbende skal være til stede – og modet til at ændre retning ligeså. For min far og jeg blev generationsskiftet gennemført i 3 steps.

  • 2007: Lånte penge i banken til 15% af virksomheden
  • 2012: Indtrådte med 40% i min fars holdingselskab, der ejede resterende 85% af driftsselskabet – finansieret ved privat gældsbrev
  • 2014: Overtog resterende 51% ved at dele gæld og aktiver

Det faktum, at pengene ikke er det primære for min far, har været afgørende for, at det er lykkedes.

To andre afgørende omstændigheder

  1. Det var ikke planen
    • Det lå ikke i kortene, at jeg skulle blive næste generation i KFS Boligbyg. Min far havde ikke forventet det, og det havde aldrig været min drøm. Den afslappethed, der bunder i de facts, har været positive for processen.
  2. Jeg vidste tilpas lidt
    • Leaning by doing. Jeg kendte ikke opgavens omfang. Som menneske ville jeg formodentlig ikke have været i stand til at kapere at have overblik over processen, udfordringer, risici m.m.

Den vellykkede generationskifteproces

Jeg oplever vores proces som vellykket. Absolut ikke uden udfordringer, men med al beskedenhed en succeshistorie! Jeg har analyseret på hvad der har gjort udslaget for os i vores proces – og jeg er klar over, at det vil være forskelligt i andre generationsskifteforløb. Når ‘børn’ skal overdrages er der følelser involveret – og det er komplekst!

Styrende værdier

Her kommer aspekter som har været vigtige for os.

  • Rummelighed. Vi har alle årene været bevidste om vores forskellige styrker og svagheder, og accepteret at ‘ting kan foregår på mange måder’ – for at bruge min fars udtryk.
  • Fokus. Hver især har vi fokuseret på den opgave som vi selv har vurderet til at være den vigtigste.
  • Kærlighed. Vores egen og hinandens trivsel vil til enhver tid være vigtigere end forretningens.
  • Respekt. Vi har overfor hinanden og vores omgivelser turde at italesætte den andens kompetencer og udvist respekt for beslutninger.
  • Værdigrundlag. Den positive side af ‘familierelationen’ har bidraget med, at vores grundlæggende værdier er meget ens. Her tænker jeg specielt på hvordan vi behandler andre mennesker, og hvad der virkelig betyder noget i livet.
  • Tillid. Vi har ikke spurgt hinanden om lov, men vi har informeret hinanden og altid haft total transparens i handlinger.
  • Personligheder. På godt og ondt er vores personligprofiler vidt forskellige, hvilket vi har formået at udnytte som styrke.
  • Virksomhedskultur. Min far har givet plads til, at jeg har kunnet udvikle min nye retning i virksomhedskulturen og jeg har udviklet den i respekt for det min far har skabt.
  • Frihed. Følelsen af frihed er essentiel for både far og jeg, og derfor har vi valgt ikke at kontrollere hinanden. Både hvad angår tidsforbrug, opgaver og tilstedeværelse.
  • Kommunikation. Vi har afholdt strategiseminar 1-2 gange om året, med god hjælp fra min fars søster, Lilian E. Sørensen. Her har vi haft modet til at italesætte de ting, som ikke er hverdagsemner og hvor vores holdninger, formål og indgangsvinkel har været forskellig.

Pige og far

Jeg har tænkt over betydningen af, at jeg er pige. Måske er det i virkeligheden nemmere når kønnet i sådan en proces er forskelligt? Jeg ved det ikke! Spejlingen er i hvert fald en anden.

Autencitet

Vi ved det – det er vigtigt, at være autentisk! Men hvad er det der gør, at vi kan være det? Jeg mener det er oplevelsen og følelsen af succes. Det er succes der skaber modet til autenticitet. Den plads har jeg taget – og fået.

Optimisme

Tim Draper, som er amerikansk venturekapitalist har engang sagt

“Ingen pessimist har nogensinde udrettet noget stort her i verden. De store ting sker, fordi en optimist var en lille smule skør og gik hele vejen for at få sin idé til at ske.”

Den udtalelse ramte plet hos mig. Jeg har refereret til den flere gange siden.. ‘Ting bliver som man siger de bliver’, har jeg ofte sagt.

TPL (tro på lortet).

Optimisme er afgørende i forandrings-processer og gennem livet generelt. Både min far og jeg er udprægede optimister. Det giver slag ind imellem, men slagene er intet sammenlignet med den energi som optimisme skaber.

Tak for turn around

Sammenhold i krig. Der er intet som sammenhold når der er krig! Her er der ikke tid til bagateller. Det er lidt skræmmende, men er der noget der får mennesker til at ‘rykke sammen’, så er det når der er udfordringer. Jo mere krig, jo tættere rykker mennesker sammen. At vi skulle gennem turnaround samtidig med generationsskifte, har været super lærerigt og rustet os til fremtiden. Specielt fordi, at vi samtidig har prioriteret udvikling.

Metaforen

Udklip

Et generationsskifte ser jeg som en lang stige. Den går helt op til himlen. De første par trin er nemme og det er et udtryk for det behov der er hos den ældre. Den der skal videregive barnet. Det er sjovt og det er relativt nemt, at begynde opstigningen. Jo længere man kravler op, des længere bliver der til jorden. Stigen bliver usikker og på et tidspunkt nåes en højde som er en ‘første gang’. Tid til noget nyt! En ny tilværelse, som kræver tilvænning. En tilværelse mange ser frem til. Otium. Ude af komfortzone, på godt og ondt <3

 

14 thoughts on “Generationsskifte

  1. Tak Ditte for dit interessante, beskrivende, ærlige og
    eftertænksomme oplæg og deling af dig og din fars livserfaringer og forløb og fantastiske rejse sammen. Dejligt at generationer kan bruge, lære og lytte til hinanden, med den respekt og rummelighed som I har. Al respekt. God aften til dig og din far Ditte mange hilsner fra Heidi Jensen

    • Kære Heidi, tusind tak for din positive kommentar. Rejsen fortsætter jo heldigvis ind i nyt ukendt – og hvor er det en gave, at stoppe op og reflektere over status so fare 🙂 Ønsker dig en skøn fredag. Kh Ditte

  2. Virkelig et godt blogindlæg og en spændende proces og har så meget taget TPL til mig . Efter 20 år i IT-branchen og arbejde med digitalisering er der SÅ mange tre-bog-stavs-forkortelser det er forfærdeligt. Den her er skøn. God rejse til både dig og din far fremadrettet.

    • Tak for det Dorte. Interessant rejse hos dig, gætter jeg på – 20 år i IT-branchen. Der er sket lidt (-; Held med din fremtid – jeg er stadig ved at reflektere over, at Iphone ‘kun’ er 10 år gammel! 🙂

  3. Kære Ditte, Det er virkeligt sjældent at jeg under mig selv til at læse andres blog eller indlæg. Men det er skønt at se nogen behandle et svært emne med jordbundenhed og eftertænksomhed. Du er inde på så mange af de praktiske svære elementer skrevet på en god måde. Jeg nyder at læse om de ting der teoretisk bliver til praktik omkring virksomheders livscyklus. Godt skrevet og god vind til dig og til virksomheden.

    • Tak Morten, for de pæne ord. Det føles som en stor gave, at andre mennesker kan bruge mine tanker til noget. Vi kommer langt med åbenhed og mod til at dele. Mange af os tumler jo alligevel med udfordringer der minder om hinanden 🙂

  4. Tak for et spændende blog. Rejsen er lang og ikke uden udfordringer. Tak for en ærlig historie. Du forklarer vel egentlig bare at med en stor portion positivitet tolerance og fightervilje kan overkomme selv de største udfordringer. Noget man altid siger til sig selv, men rart at læse at det også passer og lykkedes. TPL udtrykket vil jeg låne i fremtiden 🙂

    • Velbekomme. Du har ret – lang rejse og mange udfordringer. Kræver lang refleksionstid – men det gør livet vel, i det hele taget. TPL virker 😀 -og ‘ting bliver som man siger de bliver’. Du har ret – sådan er det ofte. Og så tror jeg, at der er noget meget grundlæggende i, at ‘penge’ ikke er styrende element. Glæder mig til at støde mere på TPL (-;

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *