En ven har skrevet en personlig historie der handler om, at kæmpe livet tilbage – eller komme frem til livet. Inspirerende og god til refleksion, hvis man spørger mig. Fortællingen kan du læse lidt længere nede. Jeg fik lyst til at dele Birgittes livshistorie allerede for knap et år siden, da vi mødtes. 

Det er længe siden

I foråret havde jeg en af de der ”det er længe siden” oplevelser. Jeg mødte Birgitte for første gang i mange år. Birgitte er et af de mennesker man ikke glemmer; en energigivende og positiv person.

Første møde

Jeg havde været et par år i byggebranchen – og det gik stærkt i branchen. Jeg havde startet Århus-området op og var i gang med Silkeborg. Vi havde engageret os i en byggeudstilling der, og jeg skulle sælge nogle huse.

Lille bitte lejlighed

Vi mødtes hos Birgitte og hendes kæreste, Henrik. De boede helt vildt småt! Jeg tror det er den mindste lejlighed jeg har oplevet. De havde mødt hinanden for nylig – var først i 30’erne – og nu skulle der “bygges rede”.

Blev til mere end forretning

Alt var hyggeligt sammen med de to. Vi lavede en aftale om byggeri af et stort parcelhus, lidt udenfor Silkeborg. Birgitte er dygtig og engageret i de ting hun gør. Ud over hendes fuldtidsarbejde, ville hun gerne assistere os i byggefirmaet. Der er langt fra Aalborg til Silkeborg for et par timers “åbent hus” – så der hjalp Birgitte os.

Tiden går

Birgitte og Henrik flyttede ind i det nye hus og jeg var forbi dem en enkelt gang. Så gled det ud. Birgitte og jeg kommunikerede lidt ind imellem, men det blev ikke til så meget. Birgitte skrev på et tidspunkt, at de havde udfordringer med graviditet og da hun senere fortalte, at de var blevet forældre til en lille pige, var jeg forbi en eftermiddag. Det var sidste gang – indtil dette foråret…

Livet er uforudsigelig

Birgitte kontaktede mig og fortalte, at de overvejede at sælge huset og måske ville de bygge igen. Birgitte havde været igennem en svær periode, jeg havde lige brækket ryggen, og vi blev enige om, at mødes til morgenmad. Birgittes historie gjorde indtryk på mig! På trods af, at hun i mange år har haft alle odds imod sig – kæmpet med blodpropper, depression og sygdom i en sådan grad, at hun kun kunne holde til at beskæftige sig få timer hver dag – så var der optimisme, grin og positivitet.

Hvad så nu

Familien overvejede at bygge et mindre miljørigtigt fleksibelt hus, på en billigere grund, til en lavere husleje. Vi tegnede og regnede og deres store parcelhus var til salg. For kort tid siden blev det solgt – og nu er de klar til en ny start. I stedet for nybyggeri, har de fundet en færdig bolig som passer perfekt til dem.

Stof til eftertanke

Da Birgitte og jeg mødtes, føltes det så uretfærdigt, at hun skulle have det skidt. Jeg scannede min hjerne for gode råd, optimisme og idéer til at komme videre. Jeg kunne ikke ændre situationen – og jeg har svært ved at acceptere, når det ikke er muligt.

Lesson of life

Man kan ikke altid styre alting. Udefrakommende ting, som fx helbred, påvirker livet og man må bare se til og affinde sig. Derimod kan man styre måden hvorpå situationer betragtes. Dét kan man lære af!

Derfor Birgittes historie – kommer her:

 

Værd at dele

Hvordan kommer man FREM til sit nye liv – nu når det gamle er blevet annulleret ??

Mine livsvilkår er ændret efter tre blodpropper, operationer og følgesygdomme. Heriblandt depression og senhjerneskade.

Min depression findes der ikke umiddelbart noget medicin imod. Jeg kan lade mig indlægge i X antal måneder, indtil eksperterne måske finder frem til den “rigtige” medicin… En medicin, der uanset hvordan det kemisk er sat sammen, giver mig så kraftige og allergiske reaktioner, at min mand og jeg har besluttet os for, at kæmpe os igennem uden medicin. Vi flytter fokus og koncentrerer os om, at få en hverdag til at fungere fra start til slut med to børn på henholdsvis 5 og 6 år.

Vores primære fokus er, at børnene skal trives og have det godt.

Det bringer mig videre til omstillingen til det nye liv. Vi mangler min indkomst og banken synes det er “nok” med én afdragsfri periode. Det betyder for os, som for så mange andre, at når vi reelt skal til at afdrage – så har vi ikke længere mulighed for at bo i det hus vi byggede i 2005.

Nye livsvilkår giver nye muligheder 

Vi har nu været heldige og fået solgt vores hus og ser meget frem til at komme til at bo i noget mindre – og lave en total “downsizing”.

Vi sælger min lille konebil og istedet anskaffer os en megafed transportercykel med elmotor. Tæt på vores nye sted, er der mulighed for at tage bussen i dårligt vejr – og derudover er jeg ved at designe en sædeheater til cyklen.

Vi byggede med KFS i 2005 og.. 

Tilbage til “starten”. Vi drømte om familie, det gode naboskab, foreningsliv og en stor bekendtskabskreds, som vi kunne bygge noget op sammen med.

Vi løb herefter ind i “ingenmandsland”. Mennesker så på os og kommenterede jævnligt: “Nå, hvor flot et hus I har bygget” – “Er I gift” og “skal I snart have børn”? Det var endeløst.

Det føltes som om, at det ikke var nok, at have gennemført en byggeperiode, blive husejere og gøre det godt på vores arbejde.

Vi blev gift året efter i maj 2006 og var meget lykkelige. Alligevel var det heller ikke nok! ” Hvor bliver børnene af”?

Ganske vist ønskede vi os børn, men vi synes ikke det behøvede at være, når familie og andre synes det var mest naturligt og bekvemt for dem.

Det viste sig senere, at vi var ufrivilligt barnløse og efter halvandet års kamp med fertilitet gav vi fortabt og annoncerede, at vi hellere ville leve sammen med hinanden end at gå fra hinanden, fordi vi ikke kunne få børn…

På det her tidspunk valgte vi faktisk at sælge huset – men uden held..

Mirakler kan ske

Istedet for hussalg, viste det sig, at jeg var to måneder gravid med Isabella. Det var et slag, jeg sent vil glemme…

Jeg havde været sløj i noget tid og var taget til lægen for at beklage min nød. Da jeg lidt efter stod på apoteket, købte jeg det medicin doktoren havde givet mig + en graviditetstest. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg.

Da jeg kom hjem tænkte jeg på det, doktoren havde ordineret og kom samtidig i tanke om testen.. Jeg tog den og den var positiv længe før, jeg kunne nå at sætte “tutten” på. Jeg kaldte på Henrik – og lidt lammede kørte vi på apoteket og købte otte tests mere.

Og så gik vi en laaaang tur i skoven!

Alle otte tests viste det samme – så jeg tog til lægen igen og blev scannet. Alt var fint – og vi skulle pludselig være tre.

Tre blev til fire

Isabella fik en lillebror – og helbredsproblemer strømmede ind over os som nybagt børnefamilie. Jeg måtte give op på min pligtopfyldende engagerende arbejdsindsats – og acceptere blodproppers og depressions konsekvenser for hverdagen i vores lille familie. Her skal alt stadig nøje prioriteres, – kræfterne er små. Jeg har for nylig fået tilkendt førpension, huset er nu solgt og et nyt liv venter igen på os.

Tilbage til virkeligheden

Der er skrevet mange selvhjælpsbøger om hvordan man skal kæmpe sig TILBAGE til livet. I stedet for vil jeg frem. FREM og finde et liv med mine nye vilkår. Et liv som jeg synes der er værd, at leve. Et liv jeg lever med mig selv og for min egen skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regn den ud :) *