For nylig delte jeg mine synspunkter om ‘sunde boliger’ på Healthy Buildings Day i Bruxelles.

– men hvad vil det egentlig sige, at bo sundt?

Først en generel betragtning!

I mange år har vi tænkt sundhed i form af vores fysiske tilstand. Vi har vurderet sundhed ud fra om vi dyrker motion og om vi spiser sundt. Danske børn bliver målt og vejet og vi vurderer deres sundhed alt efter om de ligger indenfor ‘normalkurven’.

En sund bolig har været et tørt, varmt og rent hjem. Vi har haft fokus på radonpåvirkning, usunde byggematerialer, udluftning og andre elementer der påvirker vores fysiske sundhed.

En ud af ti danskere har det mentalt dårligt

Mental sundhed er ved at blive et almindelig velkendt begreb. Fokus opstår i takt med at flere og flere børn bliver tildelt en diagnose og samtidig viser den nationale sundhedsprofil for 2017, at hver fjerde dansker har et højt stress niveau og hver 10. dansker har det mentalt dårligt.

Vi kender det alle sammen. Mennesker tæt på os og i vores periferi mistrives på mere eller mindre alvorlig vis.

Men hvordan sikrer vi, at mennesker trives og derved skaber en positiv udvikling i de skræmmende tal?

Det danske samfund og arbejdspladserne har stor økonomisk interesse heri.

Den sunde bolig

I takt med at Danmarks boligmasse i gennemsnit er udstyret til at levere en højere fysisk sundhed end tidligere, skifter fokus til hvordan vi skaber gode betingelser for psykisk sundhed.

Så – hvad er en sund bolig?

Jeg kan huske, at min bedstemor fortalte om deres fugtige indeklima, dengang de havde 4 små børn og lige havde bygget hus i tiden omkring anden verdenskrig. Dét var en usund bolig, i hidtidig forstand. I dag forekommer sådanne tilfælde sjældent.

Energibesparelser

Efter årtusindeskiftet kom der for alvor fokus på energibesparelser. Energiforbrug i bygninger udgør næsten 40% af Danmarks samlede energiforbrug, og behovet for at sænke CO₂ forbruget førte til, at vi gik ‘all in’ på at opføre og renovere boliger til et lavere energiforbrug.

Krav i bygningsreglementer blev ændret og vi tvang udviklingen igennem ved lov. Ventilationsanlæg med varmegenvinding blev en selvfølge i boligen, producenter af vinduer og døre blev mødt med skærpede krav; ikke kun glasset skulle være tre lags og super lavenergi, men også deres konstruktioner og fabrikker skulle forandres så det samlede varmetab ville blive mindsket. Isoleringkrav blev skærpet i en sådan grad at både type og tykkelse på isolering blev ændret. Vi skulle nu lave vores boliger enormt tætte, og dokumentere ved test, at de overholder krav.

Alle forandringerne har skabt et væld af konsekvenser og derved andre nye opgaver der skal løses.

En sund bolig betragtes nu som en bolig, der har et godt indeklima og et lavt energiforbrug.

Nyt fokus for sunde boliger

Det paradigmeskifte som i Danmark er i færd med at ske indenfor menneskers overordnede sundhed, er nu også er ved at ske indenfor bolig- og byggebranchen. Fokus skifter fra at optimere fysiske tilstande til at forbedre menneskets psykiske miljø.

Perspektiv

For cirka ti år siden ønskede de fleste nybyggere, at spare penge på opførelsen af byggeriet, uagtet at de fik et ringere energiteknisk hus. Den lovgivende magt indførte skærpede krav til konstruktioner og husets samlede energiregnskab, og de fleste nybyggere ville nødig investere den ekstra sum penge, der skulle til for at opfylde kravene.

Jeg husker hvordan vi i KFS Boligbyg, når der kom nye stramninger, arbejdede mange aftner på vores kunders foranledning, for at færdiggøre deres byggeansøgning, så de kunne aflevere dem på kommunekontoret, inden nye regler trådte i kraft dagen efter.

På den måde byggede vi efter gamle regler og sparede vores kunder for de ekstra omkostninger, eller fratog dem en investering, om du vil.

Lovgivning ændrede adfærd

Omkring år 2010 var lovgivningen ændret et par gange, og på det tidspunkt begyndte danskernes adfærd at ændre sig. Nybyggere begyndte at foretrække lavenergibyggeri og i takt med at flere aktøre kommunikerede rentabilitet, begyndte mennesker at betragte de ekstra omkostninger som en investering. Det var som om flertallet begyndte at forstå, at ‘det med lavenergi’ var kommet for at blive.

Boligejernes motiv var til dels at skabe et godt indeklima og til dels at sænke eget forbrug og lave en bedre investering. Et økonomisk incitament, der smittede positivt af på det danske samfund og Europas fælles mål om at sænke energiforbruget.

Det begyndte, at blive populært, at gøre noget godt for miljøet og dermed gik tendensen fra at gælde ‘de få grønne tosser’ til at gælde ‘flertallet’.

Balance i lovgivning

Nu er vi nået et stadie hvor vi, i Danmark, er ved at finde en god balance i lovgivningen.

• Hvilke love og bestemmelser har ikke vist sit værd?
• Hvornår er den lovgivende magt trådt ind over det territorium der måske burde høre til det enkelte menneskes eget råderum?
• Hvornår har vi besluttet regler, som skaber nye større problemer – og hvor giver reglerne god mening?

Vi er ved at have et samlet billede. Vi er mere enige om begrebernes betydning end tidligere og kan begynde at regulere ud fra veldokumenterede erfaringer og tilføje den sunde fornuft.

Ny største opgave

Når én største opgave er løst, opstår der et naturligt behov for at løse den næst største opgave. Men hvad er den næste store opgave?

Jeg deltog på Healthy Buildings Day i Bruxelles den 26. september. VELUX samlede cirka 300 interessenter fra hele verden, for at tale om sunde boliger, for at sætte dagsordenen og skabe positiv udvikling.

Jeg vil dele mine pointer og refleksioner med dig, men inden vil jeg vise dig en video; ‘The Indoor Generation’ som er delt omkring 600.000 gange og har mere end 44 millioner visninger.

overskriften for min præsentation var

‘the bigger meaning of taking a front position as a small Danish company’

– og svaret er:

meningen med at gå forrest som et mindre dansk husbyggefirma er, at påvirke så mange mennesker som muligt, til at tage små skridt i en retning, der er med til at skabe en positiv udvikling indenfor bæredygtige løsninger for både mennesker, samfund og verden.

Et alsidigt Europa

Det er enormt vigtigt, at sikre den fysiske sundhed i boligen.

I Bruxelles fik jeg indblik i hvordan det ser ud andre steder i Europa. Nogle steder i England har mennesker meget lidt plads, andre steder i Europa, er der stadig en stor del af boligmassen, der ikke er fysisk sund. I mange lande spiller infrastrukturen ind på menneskers mulighed for at vælge hvor de vil bo.

Andre steder i Europa og i verden, er der altså andre opgaver der står først i prioritet, når det gælder forbedringer i boligmassen.

Danmark

Men – tilbage til Danmark.

Jeg oplever som sagt et skift i betragtning af boligens sundhed, såvel som danskerens sundhed. Fra det fysiske perspektiv til det mentale perspektiv. Det er som om, at flertallet nu ved hvad fysisk sundhed er, og der hvor den alligevel ikke er tilstede, er der tale om manglende evne, vilje eller overskud.

Det samme med bolig. De fleste boliger giver grobund for et fysisk sundt miljø, der er tørt, velisoleret og med ventilationsanlæg eller med mulighed for udluftning.

Boligen der bidrager til mental sundhed

I takt med udviklingen omkring energibesparelser, har vi i KFS Boligbyg haft fokus på dagslysmængde og dens betydning for menneskers velbefindende.

Som du har set i video’en bruger vi i gennemsnit mere end 90% af vores tid indendøre!

Derfor giver det mening, at skabe boliger der influerer positivt på psyken. Det være sig både med hensyn til mængden af dagslys, men også andre aspekter, som vi har fokus på – blandt andet

• en bolig der er til at betale, så du undgår unødig bekymring
• en bolig som er fleksibel, således du kan ændre boligens brug og indretning i takt med livets forandringer
• en bolig der er placeret netop det sted på kloden, i de omgivelser, som giver dig mest værdi
• en bolig der tilgodeser alle familiemedlemmer behov for både fællesskab og alenetid
• en bolig der kræver minimal vedligehold
• en bolig der er udstyret med den nødvendige opbevaringsplads
• en bolig der har den størrelse der passer til det liv som du ønsker dig

Det er min store passion at formidle, hvordan du, ved at øge din bevidsthed om hvordan du skaber rette fysiske rammer, kan forbedre din sundhed og livskvalitet.

For os alle sammen giver det derfor overordentlig god mening, at stille spørgsmål om boligens psykiske sundhed, når livet designes og tilrettelægges.

Når vi er fysiske og mentalt sunde, er vi nemlig glade og dét er en virkelig god investering, for individet og for samfundet. Både nu og i fremtiden!